VARTA by Johnson Controls

Hvis du skal vælge det absolut bedste batteri til din bil og vil have den sidst nye teknologi, så kommer du ikke udenom VARTA.
Mærket er oprindeligt Tysk og udviklet med bla. investering fra AEG og Siemens helt tilbage i starten af 1900 tallet. Og som alt andet der kommer fra Tyskland, så er det produceret til højeste kvalitet og grundighed. Batterierne udemærker sig ved at være baseret på AGM teknologien (Absorbent Glass Mat) som kort og godt sikrer at batteriet har større kapacitet og bla. kan tåle ekstrem dybdeafladning, samt start-/stop kørsel som mange nyere og miljøvenlige biler kører med.

Varta producerer i dag batterier til både industri, automobil, mc og småmaskiner mf. Ligeledes dagligdags brugsbatterier. Klart førende er de indenfor maskiner, biler og småmaskiner og er batterierne sidder som standard i millioner af biler årligt når de ruller ud fra fabrikkerne. Så overvejer du nyt batteri i OEM kvalitet, så er det et bil batteri fra Varta du skal gå efter.