En centralstøvsuger er det eneste rigtige hvis man har allergi

Er du allergiker og døjer du med de mange gener der følger med denne lidelse, er du nu flere undersøgelser der viser, at den kan have en stor betydning hvilken støvsuger man benytter i hjemmet. Undersøgelserne viser, at allergikere har færre symptomer og derved også en langt bedre livskvalitet, hvis de bor i et hjem med en centralstøvsuger.
Førhen var det eneste hjælpemiddel at tage medicin med allergi og det er der også stadig mange der bliver nødt til, men man kan minimere mængden, hvis man vælger den rigtige støvsuger og det må alle da have interesse i, for hvem gider fylde sin krop med piller og spray hvis man kan undgå det!
Det der gør den store forskel på en almindelig støvsuger og en centralstøvsuger er, at når du benytter en almindelig støvsuger vil der blive pustet en del af støvet tilbage fordi filtret ikke kan opsamle det hele og ved at sugeren er i rummet, vil det også være her det lander igen. Men det er ikke tilfældet en den anden model. Der sidder motoren og opsamlingsbeholderen i et helt andet rum, oftest på loftet eller i et teknikrum og dermed skulle der komme lidt støv ud, så vil det være her det lander og ikke inde i selve huset, hvor allergikeren skal opholde sig.
Og derved er der et bedre indeklima for en allergiker i hjemmet, ved brug af denne støvsuger type i stedet for den traditionelle type.
Undersøgelserne viste rigtig gode resultater, man prøvede at lade to grupper bo i huse med henholdsvis almindelige og centrale støvsuger anlæg og efter tid byttede de så bolig og man kunne måle store forandringer alt efter hvilket hus man boede i.
For eksempel viste det sig at forskellen på, at bo i et hjem med en almindelig støvsuger kontra en centralstøvsuger gav en forbedring på 47 % med hensyn til slimhindeproblemer. Andre symptomer der ofte præger allergikere er træthed, koncentration og hovedpine – her var en forbedring på ca. 48 %. En anden typisk gene for en allergiker er kløende øjne og her kunne man måle en forbedring på op til 61 %. Sidst kunne man også måle en klar forbedring på 44 % med hensyn til søvnproblemer.
Så er du allergiker og føler dig meget generet af nogle af de ovenstående symptomer, så kan det være en god ide at overveje om du skal have installeret en centralstøvsuger i dit hjem. Det er en lidt dyr affære, man skal forvente at det koster omkring 6000- 9000 kr. hvis man så endda selv kan installere den. Men på den lange bane sparer man også penge til støvsugerposer, da støvet her samles i en spand der bare skal tømmes et par gange om året. Men hvis man samtidig kan komme af med eller formindske nogle af de trælse gener, der er ved allergi, så er det for mange også pengene værd.